Hvert år afholdes 2 arrangementer med orientalsk dans i Kolding. ORIENTAL DANCE FESTIVAL Denmark afholdes i midten af marts.  I starten af oktober afholdes arrangementet ”Take Two”, som omfatter 4 workshops med 2 udenlandske gæsteundervisere, basar med bazarscene samt  galla showet, ORIENTAL GALLA, med de 2 gæsteundervisere samt en række af de dejligste øvede/professionelle danske dansere.

Arrangementet er planlagt således at det er muligt at deltage uden at skulle bekoste overnatning m.v. idet de første workshops starter kl. 10.30 og gallashowet slutter  ca. kl. 19.00.

Foreløbig er ORIENTAL GALLA og Take Two planlagt til følgende datoer:

28. september 2008 Josephine Wise og Shahrazad    

4. okttober 2009

3. oktober 2010

2. oktober 2011

Praktiske forhold m.v. omkring arrangementerne: 

Kl. 10.30 til 12.30

workshops med de 2 gæsteundervisere, en for let øvede samt en for øvede/ professionelle.

Kl. 13.00 til 15.00

igen workshops for let øvede samt øvede/professionelle. Begge gæsteundervisere tilbyder en workshop for let øvede og en for øvede/prof. Den underviser, som starter med let øvet holdet underviser om eftermiddagen øvet/prof holdet og omvendt.

Kl. 15.00 til 16.30

Dørene åbnes til teatersalen med basar med spændende ting fra Mellemøsten, mulighed for at købe mad og drikke m.v. I forbindelse med basaren er der en basarscene (nyhed - fra 2006) hvor dansere, som foretrækker tæt kontakt med publikum indbydes til at optræde. Bazar scenen, som måler 3 x 4 meter, er naturligvis udstyret med professionelt lys og lydanlæg. Bazar scenen åbner 15.15  lukkes 16.15. Øvede dansere indbydes til at danse i op til 8 min.

 Kl. 16.30 til 19.00

Galla show med de 2 gæstedansere samt en række professionelle danske dansere. Som udgangspunkt har hver danser mulighed for at danse et nummer af max. 10 min varighed. Scenen måler 12 x 8 m og er naturligvis udstyret med professionel lys og lydanlæg. Midt i showet vil der være en pause på ca. 30 min. Hvor basaren igen vil være åben, ligesom den er åben efter showet indtil omkring kl. 20.

 Sted:

Kolding Teater, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.

Såvel workshops som galla show finder sted i Kolding Teaters bygning, hvor der udover teatersalen og undervisningslokaler også forefindes badefaciliteter m.v.

Dansere:

Øvede dansere indbydes til at medvirke. Der kan anvendes bånd eller CD eller levende musik (efter aftale). Som udgangspunkt har hver danser kun mulighed for at danse EN gang. Det er imidlertid muligt at melde sig både til basar scenen og til galla showet. Da der kun er plads/tid til et begrænset antal dansere fordobles muligheden for deltagelse på denne måde. Man kan evt. angive hvad man foretrækker. Venligst oplys lidt om stilart, varighed, musiktitel m.v. Tilmelding via mail, telefon eller post (se kontakt)

Entre:

Folk, som deltager i 2workshops, medvirkende, hjælpere m.v. betaler ikke entre. Medvirkende på såvel basar scenen som i galla showet har mulighed for at tage en gæst med gratis. Ønsker man at gøre brug af denne mulighed bedes gæstens navn oplyst senest en uge før showet. Gæster, workshopdeltagere og medvirkende skal blot henvende sig til dørmanden og oplyse navn. Øvrige:

Voksne D.kr. 50,00 – børn mellem 5 og 14 år D.kr. 20,00 - børn under 5 år gratis adgang